Hestemassage

Hestemassage
Massage af hesten er en behandlingsform der har mange gode egenskaber og kan have flere gavnlige og positive effekter for hesten. Heriblandt; afspænding, øget præstation, reduktion af smerter, øget bevægelighed mm.

  • Profylaktisk
    Efter arbejde, eller perioder med hårdt arbejde(fx. stævne). Hestens stofskifte øges og derved vænner musklerne tilbage til deres optimale grundspænding.
  • Reduktion af smertepunkter
    Hold øje med om din hest viser tegn på smertepunkter, sitren af huden ved let tryk, hesten undviger lette tryk eller reagerer med haleviften, spark, lægger ørerne tilbage, bider eller sparker under håndtering. Massagen kan fjerne/bedre disse punkter.
  • Forebyggende/præstationsfremmende
    Inden arbejde, ugen op til stævne, når spændinger i muskulaturen løsnes øges hestens mulighed for at bevæge sig korrekt, hesten træder større, mere kraftfuldt og får et større sving.

OBS
Er hesten halt eller syg skal dyrlægen kontaktes først. Herefter kan der i samråd med dyrlægen aftales hvorledes behandlingen kan have en positiv effekt på hesten. Dyrlægen skal udelukke risikoen for at behandlingen kan have en negativ effekt på hestens skade/sygdom.